Frihed til selv at bestemme.

Taknemmelighed er noget jeg besidder i stor grad. F.eks. er jeg dybt taknemmelig over at bo i et land som Danmark,
Selvfølgelig er der altid noget, der kan blive bedre, noget der halter bagefter, men i det store hele så synes jeg, at vi kan være rimelig tilfredse.

Jeg bryder mig meget lidt om ventetid og det kan man vel egentlig også forbinde med tålmodighed. Der er ikke tid til at vente ,vente. Det er livet for kort til.

To ting jeg sætter pris på er

Frihed– at kunne gøre det man gerne vil
Køreglæde– glæden ved at køre og glæden over at det kører

Det er ikke det hele, der kører lige i øjeblikket – og derfor er der heller ikke den helt store frihed

bla bla bla. Jeg holder ikke til det – og det gør jeg jo så alligevel. Jeg er jo godt klar over at alt ikke bare lige kan ske her og nu.

Men urimeligt, at det skal gå ud over , at de får lavet fejl i sagen, men jeg tvivler på.

Der er dog lidt krav til, hvad man skal bruge dem til, men er man godkendt, kan man søge om udskiftning af sin invalidebil hvert 6. år. Kommunen giver et lån til køb af den billigst egnede model

At sagsbehandlingen engang imellem så kan være lidt omstændig, det er en helt anden snak…

Jeg indrømmer gerne, at jeg var noget skeptisk fra start af.
Min gamle Handicapbil blev 6 år i Freburar 02-02-06, En fiat Qubo med automatgear, og den er ikke mere egne til mine behov, og har på de 6 år kørt 165000.km.

Så jeg søgte udskiftning før tid ca 6 månder, som er en mulighed, for har ikke kørt siden April selv som Chaufør, men har haft andre til at køre, men vil gerne havde friheden til at køre.

Første instans, som ansøgningen var forbi, havde anbefalet en vejledende helbredsmæssig køretest, men efterfølgende var den forbi en bilinspektør, som ikke mente, at det var nødvendigt.
Der går for meget tid

"Spørg du mig, så er det meget omstændigt. Jeg er godt klar over, at det er kæmpe udskrivninger – og ikke bare noget, der skal bevilliges til højre og venstre, men altså… Der må da være noget, der kan gøres enklere"

Og faktisk så føler jeg mig indimellem flov over at være så heldig, at jeg kan få en invalidebil. Selv at kunne bestemme hvornår og hvor jeg vil hen. Jeg har nogle menneske helt tæt på, som ikke engang har råd til at tænke på at have en bil.